LYDVÆRK STRUER 2

Struer er Lydens By. Her holder blandt andet B&O til. Men hvordan lyder der egentlig i Struer?

Har snuset rundt med min mikrofon og lyttet til byens lyde. Var inde på gågaden, hvor bladene rasler i vinden, som kommer nede fra havnen, hvor mågerne skriger om kap med lyde af gaffeltrucks og kutterer, der tømmer deres vandtanke. I viadukten ved Fjordvejen mødes andre af havnens lyde; vinden i sejlbådenes stålwirer, med fjordvejens lyde af biler der suser forbi med jernbanens lyde af passerende tog med fortovets lyde af folk der går forbi og en hund der gør. Altsammen let forvrænget når man står inde i viaduktens bue. Altsammen med sit eget tempo.

Spurgte folk om hvilke lyde der var typiske for Struer, og et af svarene var: “mågerne, klart mågerne nede ved havnen.”

Hvilke lyde er typiske for din by?