Det er som om, der sker noget omkring lyd lige nu. En gryende bevidsthed om, at det nogle gange kan være givende at slukke for det visuelle indput, lukke øjnene og bare lytte. Lytte til regnen i rendestenen indtil den bliver til ringende toner i gentagende mønstre. Lytte til alt det, der sker mellem tingene, menneskene, husene, bilerne.
Jeg så en fyr på Dronning Louises Bro inde i København, som bare sad på en vejafspærring og lyttede til alting omkring ham – ingen høretelefoner, ingen musik, ingen mobiltelefon. Han lyttede bare.
Der sker noget forunderligt når man begynder at lytte, for eksempel med en mikrofon i hånden. Så lukker man på sin vis øjnene, og mikrofonen bliver øjnene, der ser. Det som hjernen normalt sorterer fra, når vi lytter til verden med vores ører, tager mikrofonen med uden filter, lige ‘in your face’, råt for usødet. Næsten som at få en hundesnude monteret på sig, og ens sanseapparat forstørret med 100.
Der findes de her skønne unge mennesker, som har forbindelsen mellem hjerne og hjerte intakt, og som ikke er bange for at indtage verden uden filter, på en ny og anderledes måde. Sådan nogle var jeg så heldig at lave lydworkshop med på Københavns Akademi for musik, dans & teater før vinterferien.
Fortæl dem, de skal lukke øjnene og lytte sig frem til et interessant lydsted i København som bare kan det hele, og de kommer tilbage med de mest fantastiske lydoptagelser: en afslørende elevatortur på Statens Museum for Kunst, en tur ind i en dyrehandel med flaksende uhyggelige fuglevinger mod burets metalgitter, glade børn på kunstmuseum der bliver tysset på, en svømmehals dimensioner tegnet i lyd af menneskers møde med vand, osv. osv. Uhyggeligt, spændende, dragende, skræmmende, afslørende. For pokker, de havde ørerne godt skruet på!
Så hvad var det egentlig, der skete på denne her lydworkshop? Det var et forsøg på at åbne ørerne op for lyd som noget, der åbner verden op for musikken. Eller finder musikken i verden. Eller … Ja, bare mere af det hele.
Det blev til interessante diskussioner om hvordan lydrum påvirker vores oplevelse af et steds funktion og betydning, hvordan man eventuelt kunne udnytte denne rygmarvs-sansning direkte i deres kompositioner ved at skifte lydrum undervejs i en sang. Hvordan det ville påvirke stemningen i sangen, hvilke følelsesmæssige og sansemæssige knapper det ville trykke på. Og mere overordnet: hvordan oplever vi overhovedet musik? Hvad er det egentlig vi afkoder, når vi lytter til musik, og hvordan adskiller det sig fra hverdagens lydoplevelse fra sted til sted?