Lyd påvirker vores hverdag og sociale adfærd,
og vi kan arbejde kreativt med disse lyttevaner

lyt til verden

Uddannelser

Lydværk tilbyder workshops om lyd og lydbevidsthed til børn og unge under uddannelse:

  • skoler
  • gymnasier
  • højskoler og daghøjskoler
  • videregående uddannelser
  • efteruddannelser

På workshoppen får eleverne/studerende mulighed for at folde ørerne ud og gå på jagt efter de bedste lyde og lydlandskaber i byen, ved vejen, i parken eller skoven – optage dem og lytte til dem, og tænke over hvad det er for en verden lydene afspejler. Alt efter hvilket fag eller tema man arbejder med, kan eleverne/studerende arbejde med lydene på forskellige måder. Enten ved at klippe dem sammen til en lydquiz, en mini-soundwalk, en lydcollage, et alternativt lydlandskab eller et lydkunstværk. Eller lave en soundscape-analyse som forholder sig kritisk til lydens sociale funktion: hvordan påvirker lydene
menneskers adfærd på dette sted? Skræmmer trafikstøjen folk væk fra et område eller tiltrækker de tværtimod folk ved at skabe et privat rum, som de kan sidde og snakke fortroligt i?
Er al støj ubehagelig, eller kan steder med mange forskellige lyde tværtimod virke beroligende og underholdende? – som en slags ”tag et break fra hverdagen og betragt byens summende liv”.

Når vi begynder at lytte, bliver vi bevidste om alle de lyde, vi omgiver os med i hverdagen, hvad de gør ved os, – f.eks. larm, støj, stilhed, fine lyde, behagelige lyde, ubehagelige lyde – og hvordan vi kan arbejde med dem i en kreativ proces.

Alle lydworkshops udvikles i tæt samarbejde med lærer/underviser for at opnå det bedst mulige resultat.

Lydværk

Kontakt Lydværk

5 + 5 =

Lydværk

Ingeborg Okkels
lydforsker, lydkonsulent & lyddesigner
Nørre Søgade 15A, 3. th København K
mobil: 22822818
email: ingeborg@lydvaerk.dk
linkedIn: ingeborgokkels